Visit MS-Denmark

Introduction (about "Grihasthashram Kendra" ) Objectives Where do we work? Who are we? History, Background & Case Studies Resources available from JPP Activities Volunteer & Visit Options The Development Workers Page Cooperation with MS Contact

The story behind the logo

Organisationen

Organisationen hedder Jajarkot Permaculture Programme (JPP). Du kan komme til deres web-sider ved at trykke paa knappen nederst paa siden. Der er en grundig introduktion paa engelsk.
JPP er startet for ca. 13 aar siden af to mand i et telt. Den ene - Kadga Regmi - var landbrugskonsulent for regeringen - og godt trÊt af det. Regeringen promoverer primaert pakkeloesninger : ‘forbedrede’ froe, kunstgoedning og pesticider - og det svare ikke til boendernes behov. Den anden i teltet var Chris Evans - han var frivillig ved et distriksskovbrugskontor - udsendt af en britisk frivilligorganisation (VSO). Ogaa utilfredsstillende fordi kontoret officielt var en slags skov-politimyndighed som skulle beskytte skoven mod de boender der havde brug for den og passet paa den i aarhundreder. I praksis var hovedaktiviteten at indtvinge boeder og bestikkelse fra boenderne.

De to blev enig om at det kunne goeres bedre - og at skov og landbrug hoerer sammen i Nepal. De begyndte med at snakke med boenderne om hvad deres behov egentlig var, de begyndte at rejse penge og fik bygget et skur, der egentlig var beregnet til et par geder, men som blev programmets foerste bygning. I dag har man mange smaa stabile donorer, 10 aars aftale med ActionAid Nepal og en kortvarig aftale med MS/Nepal. For oplysninger om MS/N tryk paa knappen nederst paa siden. Organisationen er stadig ikke stor i bygninger : et hus med lagerrum og kontor i Gumi. Kontoret er et vÊrelse med et staalskab, to stole, et overfyldt kaffebord og en telefon som for det meste virker. I Nepalgunj og Kathmandu er der ogsaa to smaa kontorer. Paa Kathmandu-kontoret, hvor jeg arbejder har vi en stor computer, skanner og printer - det er udstyr til fremstilling af bl.a. de boeger jeg arbejder paa. Ikke stor i kontorer maaske, men vel etableret i ‘marken’. Der er ca. 130 paa loenningslisten. De er alle lokale og driver samtidig landbrug. De fleste arbejder slet ikke fuldtids. Lige nu er det den travle tid med risen og derfor foregaar der ikke saa megen traening og der er ikke saa mange opfoelgningsbesoeg, alfabetiserings-lektioner osv. som udenfor monsunen.

JPPs maal er at bedre den lokale levestandard og styrke den lokale oekonomi paa basis af en bedre brug af jorden, planterne, dyrene, traeerne, mikro-organismerne osv. Organisationen hed slet ikke noget med permakultur til at starte med, men paa et tidspunkt kom Chris og Regmi i kontakt med permakulturbevaegelsen og fandt ud af at det vist faktisk var det de gik og lavede.

JPP arbejder i Jajarkot, men osse i Gumi, Nepalgunj og Kathmandu. Der er 3 demonstrationsfarme i Jajarkot, en farm og traeningscenter i Gumi, en farm naer Nepalgunj og en lille farm i Kathmandu-dalen.

JPP er en ret effektiv organisation paa sin egen uformelle maade. De teknikker de har promoveret har spredt sig vidt og bidraget vaesentligt til at forbedre folks levevilkaar. For eksempel har introduktionen af groentgoedningen Sesbania Sesban oeget hoestudbyttet i ris mellem 15-60%. Samtidig er organisationen doed udemokratisk. Den er i mangt og meget styret af de to der startede den. Det har vaeret ok laenge, men naar saa en af lederne begynder at lave ‘dumme’ beslutninger saa starter kravet om demokrati. Det rumler og vi ved ikke hvor det ender. Men forhaabentlig gaar det godt - der staar jo meget paa spil.
Problemet er klassik for NGOer i Nepal. De er naesten alle startet af nogle faa idealistiske og karismatiske mennesker. Men saa gaar det maaske godt, organisationen vokser og bliver for stor til et one-man-show. Der kommer maaske donor-penge til, en rejse til det rige Nord osv. Man faar nykker, bliver ‘herre’ i stedet for folkets tjener og faar maaske osse noget af donorguldet ned i foret. Idealismen doer ud - egoismen gaar ind. Problemstillingen er spaendende fordi vi faktisk har brug for de smaa idealistiske ikke-demokratiske organisationer som proever ting af uden at skulle traekkes ned til den mindste faellesnaevner i demokratiets navn. Men - et stort men - engang, naar de har vist hvad de staar for, saa skal ‘faedrene/moedrene’ give magten fra sig - og det er svaert. Man har sin indtaegt (vigtigt i Nepal) og sin status/identitet fra organisationen.