|
EMIGRANTARBEJDERE REDDER ULANDE FRA BANKEROT
Stadig flere familier i de fattigste ulande er
afhængige af lønindtægter fra arbejde i udlandet. I Nepal har det
ligefrem reddet landets økonomi, og ifølge eksperter fungerer
emigrantarbejdere som en slags forsikring i tilfælde af krig og
naturkatastrofer.
I en landsby lidt uden for Nepals vestlige
provinshovedstad Nepalgunj – herude hvor oksekærrer fortsat
udkonkurrerer både biler og busser - er der langt til den nærmeste
fastfood restaurant. Ikke desto mindre er der gode chancer for at
løbe ind i Santosh Chhetri med det karakteristiske ”M” på brystet
af sin gamle firmatrøje.
”Det er da klart, jeg er stolt over at have
arbejdet på McDonalds. Det er verdens største og mest berømte
burgerkæde, og jeg har lært en masse om at arbejde hurtigt og
betjene forskellige slags kunder”.
Santosh Chhetri, 26, brugte fire år på at lange
burgere over disken i De Arabiske Emirater. Side efter side i hans
fotoalbum viser, at den tid udelukkende handlede om arbejde. Der
er billeder af McDonalds indefra og udefra, billeder af kolleger,
reklameskilte og køkkenudstyr. Til gengæld kom han hjem for to en
halv måned siden med, hvad der svarer til, 60.000 kroner på
lommen.
”De penge betyder alt for mig og min familie. Jeg
har jo ikke nogen uddannelse, så det jeg kan tjene ved at arbejde
her i Nepal rækker kun til mad, drikke og lidt tøj. Hvis man vil
forsørge sin familie ordentligt, er der ikke andet at gøre end at
tage til udlandet og arbejde.”
Santosh Chhetri hører til de millioner af
asiatiske emigrantarbejdere, som udover nepalesere tæller blandt
andre indere, indonesere og filippinere. De valfarter i stadig
større antal mod olierige golfstater som Saudi Arabien, De
Arabiske Emirater eller lande i Sydøstasien som Malaysia og
Brunei. Der får de arbejde som tjenere, vagter, chauffører eller
rengøringsassistenter. Lavtlønnede og rutineprægede job, som er
uninteressante for de lokale, men som kan redde en nepalesisk
familie ud af absolut fattigdom. Også selvom de må nøjes med en
månedsløn på mellem 150 og 200 dollar (mellem ca. 975 og 1300
kr.), og selvom de skal af med klækkelige gebyrer til den voksende
underskov af mellemmænd og jobagenter.
Vækst trods borgerkrig
Egentlig er udlandsarbejde kke noget nyt fænomen
for de 23 millioner nepalesere. Med de berygtede gurkhaer har
Nepal i flere hundrede år leveret professionelle soldater til både
den indiske og den britiske hær, men de seneste års eksplosive
vækst i antallet af emigrantarbejdere er aldrig set før.
På et støvet jobformidlingskontor i Nepalgunj
sidder Dharma Raj Thapa med udsigt til et falmet verdenskort på
væggen. Han venter på sidste nyt om jobmuligheder i golfstaterne
og satser på et job som gartner. Men chancerne er små, for han
taler ikke engelsk og har rundet de 35 år. Måske er der noget,
hvis han vil arbejde for 150 dollar om måneden. Det er stadig over
fire gange så meget, som han kan tjene i Nepal. Til gengæld tager
det lang tid, før der for alvor går penge ind på kontoen. For de
første mange måneder går med at betale af på et gebyr i omegnen af
1000 dollar (ca. 6500 kroner) til agenten.
Men prisen ser ikke ud til at afskrække. I byen
Nepalgunj var der for tre år siden to internationale
jobformidlingskontorer. I dag er der 12, og ifølge indehaveren på
det nyeste såkaldte ”manpower office” er der ingen problemer med
at skaffe kunder.
”Behovet stiger og stiger. Alle vil til udlandet
og arbejde, og i nogle landsbyer er der efterhånden ikke en eneste
ung mand tilbage”.
Tendensen ligner til tider mest af alt kollektiv
desperation, som da sydkoreanske virksomheder for et par uger
siden var i hovedstaden Kathmandu for at besætte 850
arbejdspladser. I tre dage stod håbefulde svejsere, snedkere,
vagter og rengøringsfolk og svedte først i en fem kilometer lang
kø for at melde sig til ansøgningsprocessen, hvorefter fulgte en
lige så lang kø for at komme til det indledende jobinterview. Over
35.000 nepalesere prøvede lykken, men det skulle siden vise sig,
at kun de der betalte op mod 50.000 kroner i bestikkelse fik en
kontrakt.
Samtidig er der masser af historier om piger, der
bliver lokket eller tvunget til at arbejde på bordeller i Indien.
Andre bliver udsat for vold og underbetaling og har ingen
rettigheder og ingen myndigheder at klage til.
Alligevel vokser strømmen af udlandsarbejdere.
Lige nu skønner man, at cirka 120.000 nepalesere arbejder i
arabiske golf-stater og Sydøstasien. Dertil kommer mindst en
million, der krydser den åbne grænse til Indien. En udvikling, der
på det seneste har fået næring af en stadig mere blodig borgerkrig
mellem Nepals regering og landets maoistiske oprørere. Sidste år
blev over 5000 dræbt, og mange flere er på flugt. Samtidig er
antallet af turister halveret, og landets industri gået på
vågeblus.
I starten af året lysnede det en smule, da
maoister og regering indgik våbenhvile og tog hul på
fredsforhandlinger. Men siden har de politiske partier og
studenterorganisationer indledt voldsomme gadekampe med politiet,
og den politiske situation er fortsat så kaotisk, at ingen tør tro
på varig fred i Nepal.
Tendensen breder sig
Uden kunstigt åndedræt fra emigrantarbejdere var
Nepal formentligt tæt på bankerot, men faktum er, at landets
økonomi trods alt viser tegn på bedring. Nye tal viser, at
milliardbidrag fra udlandet mere end opvejer tabet på turister og
stagnation i industri og erhvervsliv. Og især beholdningen af
udenlandsk valuta stiger – i forhold til sidste år med næsten 20
procent.
Noget lignende ser man i andre ulande i Syd- og
Sydøstasien, som ifølge FN leverede knap tre millioner
emigrantarbejdere i slutningen af 80erne. Det tal er nu vokset til
over 10 millioner, og tidligere analytiker i Verdensbanken Scott
Wallstein beskriver i avisen Nepali Times indtægterne som et
nødvendigt sikkerhedsnet for ulande.
”Det ene eksempel efter det andet viser, at
milliarder af dollar fra emigrantarbejdere har sikret fattige
familier den mad, sikkerhed og ressourcer til at komme ovenpå, som
regeringer og internationale donorer ikke har kunnet give”.
Med andre ord fungerer emigrantarbejde som en
slags forsikring mod følgerne af ekstrem fattigdom, krig eller
politisk uro. For eksempel viser undersøgelser, at det
hovedsageligt var takket være indtægter fra udlandet, at Jamaica
kom på fode, da en hurricane i 1998 smadrede en fjerdedel af
landets økonomi. Det samme så man, da Haiti blev ramt af voldsomme
uroligheder og efter flodbølger i Bangladesh.
I et land som Nepal ser man de synlige resultater
i form af et sandt byggeboom. Overalt skyder boliger op, som ikke
kan forklares med andet end lønnen fra emigrantarbejdere. Det
samme gælder for den tidligere burger-kok Santosh Chhetri, hvis
familie på 10 personer inklusive forældre og søskende, der nu bor
i et solidt cementhus i stedet for de typiske lerhuse. Derudover
har familien købt jord, som bliver lejet ud, og der er stadig en
slat penge i banken.
”Lige nu overvejer vi at åbne en kiosk eller en
anden slags butik. Men lad os nu se. Først skal jeg lige finde ud
af, om jeg tager afsted igen, eller om jeg bliver,” siger Santosh
Chhetri.
Inden vi skilles, er der er ét spøgsmål, han lige
skal have svar på. Det dukker op gang på gang, når man taler med
nepalesere om arbejde i udlandet:
”Hvordan kan det egentlig være, man ikke kan komme
til Danmark og arbejde. Har I ikke brug for arbejdere, tjenere og
rengøringsfolk, der kun skal have 200 dollar om måneden?”
Så kan man fortælle om indvandrerdebatten og
frygten for økonomiske flygtninge, men det virker altsammen meget
abstrakt, når det ene fly efter det andet lastet med nepalesiske
arbejdere sætter kursen mod golfen eller Sydøstasien.
FAKTA:
Emigrantarbejdere fra verdens fattigste lande
stiger kraftigt:
-
I slutningen af 80erne leverede ulande
i Syd- og Sydøstasien tre millioner emigrantarbejdere.
-
I dag leverer de samme lande over 10
mio. emigrantarbejdere
-
halvdelen rejser via
jobformidlingskontorer, resten rejser på egen hånd eller
illegalt
-
Antallet af emigrantarbejdere vokser
kraftigt i lande som Nepal, Indien, Bangladesh, Indonesien og
Filippinerne
(Kilde: FN)
Bidraget fra emigrantarbejdere har overhalet
ulandsbistanden:
-
Emigrantarbejdere fra verdens ulande
sendte 43 mia dollar hjem i år 2000. Tilsvarende modtog de samme
lande 39 mia dollar i statslig ulandsbistand.
-
I Nepal udgør indtægter fra
emigrantarbejdere 50% af indtjeningen i udenlandsk valuta.
-
Undersøgelser viser, at hovedparten af
emigrantarbejdernes opsparinger går til nye huse og børns
uddannelse.
(Kilde: Verdensbanken)
|
