|
DIPLOMATI FOR
MILLIONER
Medarbejderne på den danske ambassade i Nepal vil
helst bruge tiden på at administere et af Danmarks store
udviklingsprogrammer. Men opgaverne i det borgerkrigshærgede land
handler også om at tackle maoistiske guerillaer og sager om
svindel.
Set udefra giver rødstensvillaen nede ad den
hullede jordvej ingen grund til at tro, at huset rummer en af de
mest rundhåndede og dermed indflydelsesrige ambassader i Nepal.
Indenfor minder en stak brochurer på receptionistens skranke om,
at ”Man kan ikke komme hjem på ambassadens regning”. En
bunke aviser fortæller, hvad der skete i Danmark for to uger
siden. Kontorerne er holdt i diskret dansk kontormiljø - alt lige
fra stikdåser og ildslukker til møbler i lyst træ og
arkitektlamper er importeret hjemmefra – og det er intet prangende
over stedet. Alligevel er det her Nepals tredjestørste donor har
til huse og stedet er mere end blot et ekspeditionskontor for det
årlige budget på næsten 200 millioner bistandskroner.
- Hvis nogen stadig tror på, at udviklingsbistand
kan være neutralt, så er de efter min mening naive. I
virkelighedens verden bliver bistand i høj grad brugt som et
politisk instrument. Også af Danmark, siger charge d’affaires Gert
Meinecke. Han er chef på ambassaden og godt tilfreds med sit
arbejde.
- Sagen er, at vi lige nu har gode muligheder for
at præge udviklingen i det her land. Og det gør arbejdet
fantastisk spændende, siger Gert Meinecke.
I modsætning til Washington og London, så har
ambassaden i Kathmandu større mulighed for at præge den lokale
politiske udvikling, som i disse måneder befinder sig på et
kritisk stadie. Efter syv års blodig borgerkrig mellem maoister og
regeringen indgik parterne i januar en våbenhvile, og parterne har
efter lange forsinkelser nu taget hul på de første
fredsforhandlinger. Men processen er i konstant fare for at bryde
sammen, og her forsøger Danmark at spille med diplomatiets
muskler.
- Vi har gjort begge parter klart, at de er nødt
til at blive ved forhandlingsbordet. For hvis forhandlingerne
bryder sammen, så er der stor risiko for, at borgerkrigen kan
blive endnu mere blodig. Og så kan vi nå et niveau, hvor det ikke
giver mening at fortsætte den danske udviklingsbistand, siger Gert
Meinecke.
Succes med træer
Danmark har gentagne gange tilbudt sig som mægler
sammen med Norge, der har spillet en afgørende rolle i
fredsprocessen på Sri Lanka. Tilbuddet er hidtil afvist, til
gengæld har parterne sagt ja tak til dansk finansiering af et
kontor, hvor fredsforhandlingerne kan blive forberedt. Som Gert
Meinecke udtrykker det: ”Fredsprocessen mangler et telefonnummer,
for som det er i dag, så foregår en stor del af processen skjult
for den nepalesiske offentlighed”. Ambassaden overvejer også at
invitere maoistiske ledere til Danmark for at vise, hvordan
monarki og demokrati kan gå hånd i hånd. Men den slags kontakter
er fortsat følsomme. Det er mindre end et halvt år siden
maoisterne slap af med betegnelsen terrorister, og Danmark nægter
ligesom resten af EU fortsat at mødes med dem på højt plan af
frygt for, at det kan tolkes som accept af en nepalesisk
parallelregering.
Men trods forsøg på at påvirke den politiske
udvikling, så bruger de seks udsendte danskere og deres 10
nepalesiske kolleger fortsat størstedelen af deres kræfter på
traditionelle udviklingsprojekter. Uddannelse, miljøbeskyttelse,
energi og støtte til den demokratiske udvikling. Altsammen
projekter, som hver især årligt bliver støttet med tocifrede
millionbeløb. Pengene tilflyder de slunkne kasser i nepalesiske
ministerier, og udover ambassadens medarbejdere har Danida 23
rådgivere i landet til at holde øje med, at pengene bliver brugt
rigtigt.
Nogle af programmerne lider under forsinkelser på
grund af borgerkrigen, men på andre områder går det fremad. Ikke
mindst når det gælder det snart 20 år gamle skovprojekt, som
ambassaden viser frem for enhver, der spørger efter konkrete
resultater. Projektet går ud på at overdrage grupper på 60-70
familier et tidligere skovareal, som de får til opgave at
genplante. Efter seks-syv år kan grupperne typisk tjene gode penge
på salg af træ til brænde, tømmer og blade og græs til foder.
Overskuddet kan de bruge til skoler, sundhedsklinikker og andre
almennyttige projekter. Alt i alt gavner projektet i dag over seks
millioner nepalesere samtidig med, at årtiers rovdrift på skovene
i det centrale Nepal er vendt til en samlet tilvækst. Projektets
danske chef, agronom Chresten Petersen, kan dårligt skjule sin
stolthed:
- Vi ved ikke helt, hvorfor det her projekt er
lykkedes så godt her i Nepal. Men skovprojekter har udviklet sig
over al forventning, og efter min mening er det helt oppe at ringe
blandt de måske tre-fire mest vellykkede projekter i DANIDA.
Ubehagelige sager
Selvom de ansatte på ambassaden i Nepal helst vil
bruge tiden på at udvikle og forbedre udviklingsprogrammer og
analysere landets politiske udvikling, så kommer de ikke uden om
ubehagelige sager. For et par uger siden fik charge d’affaires
Gert Meinecke sin første sag om mulig svindel med bistandsmidler.
På forsiden af en af landets største aviser kunne han læse om en
gruppe fattige piger, der følte sig snydt for stipendier til
dækning af skoleudgifter. Pengene var en gave fra udenlandske
donorer - deriblandt Danmark – men ifølge avisen, nåede pengene
aldrig frem. Sagen bliver nu undersøgt af en kommission under det
nepalesiske undervisningsministerium.
- Det er en meget ubehagelig sag. Den slags kan jo
være med til at undergrave støtten til udviklingsbistande hjemme i
Danmark. Så det er noget, jeg har brugt meget tid på, siger Gert
Meinecke. Han understreger, at det endnu ikke er bevist, om der er
tale om svindel, og tilføjer, at det i givet fald drejer sig om
mindre beløb. Muligvis i størrelsesordenen 10-20.000 kroner.
- Men uanset hvor meget det drejer sig om, så
viser vi nul tolerance overfor den slags, siger Gert Meinecke.
Risiko for nedskæringer
Når man taler om dansk udviklingsbistand til
Nepal, kommer man ikke uden om spørgsmålet om, hvorvidt det
overhovedet nytter noget. Danmark har siden 1972 brugt milliarder
af kroner på at støtte Nepal, men landet forbliver Asiens
fattigste, hvor næsten 60 procent af befolkningen ikke kan læse og
skrive. I 1990 lyste det ganske vist op, da kongen gav efter for
et folkeligt pres og indførte demokrati efter vestlig standard.
Men siden er forhåbningerne dæmpet af en blodig borgerkrig, der
har kostet op mod 8000 dødsofre. Og selvom der i disse måneder er
våbenhvile, så er kampene afløst af nye konflikter mellem kongen
og de politiske partier. Generalstrejker og gadekampe hører til
dagens orden, og politisk befinder landet sig i noget nær totalt
kaos. Men spørger man Gert Meinecke, så betyder det ikke, at den
danske udviklingsbistand på nogen måde er spildt.
- Det vi ser nu er forhåbentligt et midlertidigt
tilbageskridt i demokratiets udvikling. Hvis vi ikke havde været
her i alle de år, så ville chancerne for, at fredsprocessen i dag
bærer frugt være langt mindre. Blandt andet har vores støtte til
medierne betydet, at de spiller en mere konstruktiv rolle i
forhold til fredsprocessen.
Ifølge Gert Meinecke ville den nuværende situation
faktisk være det absolut dårligste tidspunkt at skære i bistanden.
- Det vil øge risikoen for, at borgerkrigen
blusser op igen, og at Nepal går i total opløsning, lige som det
er sket i Somalia og Afghanistan. I så fald kan det ende med, at
vi skal yde nødhjælp i stedet for udviklingsbistand, og det bliver
langt dyrere for alle parter, siger Gert Meinecke.
Fredsprocessen har på det seneste fået flere lande
til at øge støtten til Nepal. Deriblandt Norge og Storbrittanien,
mens USA har bidraget med våbenleverancer til regeringshæren.
|
