|
PÅ FLUGT I
CYBERSPACE / PÅ REJSE I CYBERSPACE
Af Anders Lomholt
For at komme ind på E-net Cyber Café skal man lige
forbi et par hellige køer, der står og gnasker i bunke skrald. Så
tager man et stort skridt hen over den åbne kloak og træder ind i
et lille rum med seks gulnede Windows 98 maskiner. Det lugter
stadig lidt af komøg, men ikke desto mindre er stedet en af de få
chancer, unge nepalesere har for at slippe væk fra byen Nepalgunj
i det vestlige Nepal. Her klikker de sig ind på Hotmail eller
Yahoo for at skrive mails eller chatte med unge, som det ellers er
umuligt for dem at komme i kontakt med.
”Der er ingen, der gider at bruge tid og penge på
computerspil. Alle chatter eller skriver e-mails, og for de fleste
handler det om at få kontakt til folk fra USA, Australien eller
Europa.”
Shakti Sherma, 19, ligner en sydeuropæer, der så
småt er på vej ud af bumsealderen. Olie i håret og det rigtige
klip op i nakken. Billige kopier, men alligevel smarte sandaler,
ternede bukser og en løs skjorte. Hver dag smutter han ind forbi
E-net Cyber Café.
”Vi vil jo allesammen væk fra det her hul. Men en
rejse til USA eller Europa er så dyrt for os, at vi aldrig får
råd. Så vi må klare os med internettet.”
Shakti Sherma siger, at det også handler om at
følge med i, hvad unge i udlandet laver, hvad de tænker og finde
ud af, hvad for noget tøj de går i. Og så er det jo godt at kende
nogen i Vesten, hvis man nu en dag skulle få chancen for at
rejse væk.
Det samme hører man fra mange af de andre 50.000
indbyggere i Nepalgunj. For ikke alene ligger byen i et af verdens
fattigste lande, den ligger også i landets mest underudviklede
region. Her kan seks ud af ti ikke læse og skrive, otte ud af ti
har ingen strøm og endnu flere har ingen telefon.
Alligevel er det nu tre år siden, byens første
internet-cafe åbnede dørene. Og i dag er der otte af slagsen. Men
der er fortsat langt til de tjekkede caféer i Vesten med
bredbånd,19 tommer skærme og magelige vippestole.
”Kun cirka hver anden dag er forbindelsen god nok
til at gå på nettet. De andre dage er er det enten helt umuligt
eller også er forbindelsen så langsom, at man kun kan tjekke
mail,” siger en af caféens indehavere Rajesh Shresta, 23.
Han fortæller også, at syv ud af 10 kunder i
caféen er unge under 25. Enkelte er medarbejdere fra et af de
mange udviklingsprojekter i byen, der skal hente en rapport eller
lave noget research, men de fleste er studerende. Han er enig i,
at det mest udbredte er at chatte og e-maile, og der kan gå lang
tid, før man kan sit håndværk.
”Mange er usikre og tør ikke rigtig gå ud på Yahoo
og de andre internationale chatrooms. De kender ikke alle tegnene
og forkortelserne og er bange for at virke håbløst umoderne. Men
så råder vi dem til at gå på de nepalesiske sider først og øve sig
der,” siger Rajesh Shresta.
Han tilføjer, at han gør meget ud af gratis
rådgivning. For på E-net Cyber Café lyder minuttaksten for at være
på nettet på 35 rupees (ca. 3 kroner), mens de fleste andre steder
i byen er nede på 25 rupees i minuttet.
|
