|
NEPALESERE
FLYGTER FRA BORGERKRIG
Syv års borgerkrig og ekstrem fattigdom har
fordrevet titusinder af nepalesere fra deres landsbyer. De fleste
søger tilflugt i større byer eller i udlandet. Flere
bistandsorganisationer anklager nu omverdenen for at se passivt
til.
Af Anders Lomholt
Allerede inden morgenen gryr, og mens disen stadig
hænger tungt over Ganges-sletten, starter strømmen af mennesker
med kurs mod Indien. Inden længe er den sydgående landevej fra
grænsebyen Nepalgunj i det vestlige Nepal sort af mennesker til
fods, i hestevogne eller på cykeltaxaer. De fleste på vej for at
købe billigt ind i Indien. Men andre vender ikke tilbage
foreløbigt, og de kan kendes på lang afstand. Trætte og furede
mænd i laset tøj, udtrådte klip-klap sandaler og en lille taske på
ryggen. Enkelte har koner og store børneflokke med sig. Fælles for
dem er, at de har lagt livet i Himalayas små landsbyer bag sig og
kan se frem til en dagsrejse eller to med bus, inden de når det
nordlige Indiens store industrier eller udstrakte ris og
hvede-marker. En af dem er Dilli Bahadur Bandari fra en landsby i
det centrale Nepal, der er kontrolleret af de maoistiske oprørere.
- Maoisterne kræver mere og mere. Nogle gange vil
de vil have mad og penge. Andre gange giver de ordre til, at vi
reparerer veje eller broer uden at få noget for det. Nu tager jeg
til Indien, så får man da i det mindste penge for ens arbejde,
siger Dilli Bahadur Bandari. Han gætter på, at cirka halvdelen af
mændene i hans landsby er rejst.
Andre fortæller ligende historier om
tvangsrekruttering og trusler fra både regeringsstyrker og
maoister. De fleste har enten kurs mod Indien eller Golfstaterne,
hvor op mod to millioner nepalesere skønnes at arbejde. På samme
måde oplever de større byer i Nepal en vækst i indbyggertallet, og
tendensen har været stært stigende i takt med, at borgerkrigen
mellem maoistiske oprørere og regeringsstyrkerne i de sidste to år
er blevet stadig mere voldsom. Ifølge UNICEF er der nu - alene
indenfor landets grænser - op mod 100.000 fordrevne.
- I de sidste to år har vi oplevet en dramatisk
forværring af konflikten. Men omverdenens bekymring for konflikten
i Nepal har indtil videre ikke fået den opmærksomhed, den
fortjener, lød det forleden fra Ian Mcleod fra UNICEF. Han
beklager, at verden kun er optaget af problemerne i Afghanistan og
Irak, mens ingen interesserer sig for Nepal, selvom borgerkrigen
har kostet over 8000 dræbte, og den esktreme fattigdom medfører
underernæring for fire ud af ti børn. Det Norske Flygtningeråd,
som vurderer antallet af fordrevne til at være helt op mod
200.000, gik sidste uge skridtet videre med anklager om, at de
udenlandske donorer helt forbigår problemet.
- Mange FN- og bistandsorganisationer har været i
Nepal i årevis for at lave udviklingsarbejde, men næsten ingen
retter deres humanitære hjælp eller målretter deres assistance mod
de internt fordrevne, lyder det i en pressemeddelelse.
TVIVL OM TAL
Et af de steder, hvor behovet for hjælp vokser, er
i Nepalgunj, som udover grænseby også har status som det vestlige
Nepals hovedby. Her findes et eneste tilflugtssted for
borgerkrigsofre, og det er kun for mindreårige. I alt 60 børn, der
har mistet en eller begge forældre under konfliktener, er stuvet
sammen i et ramponeret hus. Ni-årige Dharma Kumara Bir havde
indtil for to år siden en far, der arbejdede for maoisterne.
- Vi var lige stået op, og min far stod og lavede
morgenmad, da soldaterne kom. Min far råbte, hvorfor kommer I, jeg
er ikke maoist. Og det var det sidste, jeg hørte ham sige. Om
eftermiddagen fortalte en af vores venner i politiet, at han var
blevet skudt.
Dermed forsvandt også familiens indkomst. Og i
månederne der gik, blev der stadig længere mellem måltider og
penge til skolebøger og nyt tøj. For fire måneder siden var hun en
af de heldige, der fik plads på det såkaldte Sahara Shelter.
Men behovet er langt større end antallet af
sengepladser, og der der brug for opsamlingssteder til både børn
og voksne, fortæller centerets leder. Han siger også, at der ikke
er hælp at hente fra den nepalesiske stat, og at indsatsen derfor
er totalt afhængig af udenlandske donorer.
Men hvad er så årsagen til, at der ikke er hjælp
at hente til de fordrevne? Vi spurgte chefen for den danske
ambassade, som bestyrer knap 200 millioner bistandskroner om året.
- Der er ingen tvivl om, at
antallet af internt fordrevne i Nepal vokser. Men ingen har fuldt
overblik over omfanget. Og som det ser ud i dag, så er den danske
udviklingsbistand ikke rettet ind efter nødhjælp, siger Gert
Meinecke. Han tilføjer, at situationen ikke minder om de store
flygtningekatastrofer i Afrika.
- Nepal har indtil videre klaret problemet ved at
fordrevne flytter ind hos venner og familie eller rejser til
Indien. Så man kan sige, at nepaleserne har vist en evne til selv
at klare problemet. Men Gert Meinecke understreger, at Danida er
klar til at omstille hjælpen til fordrevne, hvis der er behov. Det
samme siger den danske chef for WFP - FNs fødevareprogram i Nepal
- Erika Jørgensen.
- Vi føler os ikke ramt af kritikken. Mig bekendt,
findes der ikke noget præcist tal for antallet af fordrevne, og
jeg er ikke i stand til at sige, om de norske tal er korrekte.Vi
følger situationen ret nøje og har hverken oplevet sultkatastrofer
eller provisoriske lejre med internt
fordrevne, siger Erika Jørgensen.
Så indtil videre må de flygtende nepalesere klare
sig selv. Og i takt med den stigende bekymring for, at Nepal
økonomisk og socialt har kurs mod det totale sammenbrud, er der
næppe grund til at tro, at strømmen af fattige bønder på jagt
efter sikkerhed eller arbejde vil blive mindre.
FAKTA
-
Nepal er et hinduistisk kongedømme med 23 mio
indbyggere
-
Borgerkrigen mellem maoistiske oprørere og
regeringen har siden 1996 kostet 8000 dræbte
-
Oprørerne kontrollerer over halvdelen af landet,
mens regeringen har magten i de større byer
-
Flere bistandsorganisationer skønner, at mellem
100.000 og 200.000 er drevet på flugt
-
Udover de internt fordrevne har Nepal siden
starten af 1990erne huset 100.000 flygtninge fra Bhutan
|
